Ændring af regel for skifte af sikringsgruppe for inaktive personer i CPR
Tidligere er det konstateret at inaktive Sikrede i CPR i nogle tilfælde står som aktive i Sygesikring. Det giver anledning til datafejl, og forkert afregning i LUNA.
Når Sagsbehandleren vil rette op på fejlen, f.eks. ved at flytte sikrede over i en korrekt gruppe som matcher status i CPR, bliver sagsbehandler forhindret grundet eksisterende regler i Løsningen.
En af årsagerne til datafejl skal findes i de situationer, hvor sagsbehandler har brug for at flytte en Sikret fra en gruppe til en anden, men er forhindret grundet nuværende regler, hvor der i dag står:
"Når en Sikret ikke er i CPR-statuskode 01 – Bopæl i Danmark eller 03 – Bopæl i Danmark med høj-vejkode, så kan man ikke længere skifte til sikringsgruppe 1, 2, 4, 5, 6, 9."
Ovenstående betyder, at en sagsbehandler ikke kan flytte en person til gruppe 9, hvis personen allerede er inaktiv i CPR. Fremover bliver reglen:
- Sikrede med CPR-status 01/03 i CPR: det skal være muligt at skifte den sikredes sikringsgruppe til 1, 2, 4, 5 eller 6
- Sikrede med inaktiv status i CPR: Det skal være muligt at skrifte den sikredes sikringsgruppe til gruppe 7, 8 eller 9
Listen af sikringsgrupper, kan begrænses yderligere af brugerens rolle.
Denne release er sat i produktion d. 27-05-2025