I forbindelse med release 1.1 d. 9. april, er der lavet en ændring til, hvor langt tilbage i tid man som sagsbehandler kan skifte sikringsgruppe på vegne af en Sikret. Der er indført en ny regel i forhold til default dato og mulige datoer for sikringsgruppeskift:
Selvbetjeningsløsning: Fra d.d. og 30 dage frem
Sagsbehandlerklient: 14 dage tilbage og 30 dage frem
Sagsbehandling med særlige rettigheder: 1 år tilbage og 1 år frem
Vi har erfaret, at kommunerne har nogle opgaver, hvor man har brug for at registrere et sikringsgruppeskift mere end 1 år tilbage. Vi er f.eks. gjort bekendt med, at kommunerne er i gang med oprydning i borgere som stadig står registreret som bosiddende i Danmark selvom de er udrejs, eller borgere som aldrig skulle have været registreret indrejst. Det betyder, at indrejsen bliver annulleret eller udrejst tilbage i tiden - nogle gange flere år tilbage.
I disse tilfælde er I nødt til at registrere sikringsgruppeskiftet så langt tilbage i tid, som I har mulighed for – hvilket er 1 år.
Vi har talt med LUNA og spurgt om det har nogle konsekvenser i forhold til afregning, hvilket det ikke har. LUNA afholder afregningsændringer 12 måneder tilbage. Så i forhold til det afregningsmæssige, vil en ændring i gruppeskift kun blive reguleret 365 dage tilbage.
Hvis det skulle ændres længere tid tilbage, kan det give nogle konsekvenser for andre datamodtagere. Derfor er det også LUNA’s holdning, at det mest rigtige vil være at registrere 1 år tilbage, uanset at annulleringen ligger flere år tilbage.